Drop Inn

Program

Baren

Galleri

Kontakt

Facebook

Jobs

 

Åbningstider:

mandag-fredag 12.00-05.00

lørdag 12.00-05.00

søndag 18.00-05.00

 

FUNKY FUNKY BIGBAND MI22

Tirsdag den 6. marts kan du opleve en festsymfoni af af instrumenter og musikere, når MI22 gæster scenen på Drop Inn kl. 22.30

 

MI22 er Danmarks første, største og ældste funk bigband med 13 blæsere, rytmegruppe og sanger, som gennem 30 år har præget den danske og udenlandske musikscene med udadvendte live-shows på højeste niveau.

Orkestret består af unge professionelle musikere, der er velprøvede på den danske jazz- og rockscene - fra avantgardejazz til X-Factor. MI22s repertoire spænder fra danse-orienteret electronica (fra samarbejdet med electronica-guru Anders Trentemøller) til en bred række af både velkendte klassikere og originale kompositioner i funk-, jazz-, soul- og latin-genrerne, som orkestret leverer med smittende spilleglæde og højt musikalsk niveau. Udover at spille koncerter i Danmark turnerer MI22 en hel del i udlandet. Senest repræsenterede orkestret Den Danske Ambassade ved deres deltagelse på den internationale Hué festival i Vietnam. Herudover har MI22 turneret Kina, Amalfikysten i Italien, Nordic Festival i Greifswald (Tyskland), Jazz Festival i Le Mans (Frankrig), samt Cuba. Orkestret har jævnligt modtaget legater fra Nordea-Fonden, DMF og Dansk Jazzforbund.

Orkestret blev startet i slutningen af 70’erne, hvor det først blev ledet af bl.a. Thad Jones, Ernie Wilkings, Sahib Shihab og senere med Bjarne Thanning bag roret i en længere periode. Gennem årene har orkestret samarbejdet med en række arrangører og solister, herunder Lew Soloff (US), Anders Trentemøller (DK), Jukka Linkola (SF), Christina Dahl (DK), Jesper Riis (DK) og Lars Møller (DK), som ved siden af bandets egne komponister og arrangører har bidraget til at skabe orkestrets unikke lyd.

 

Big band funk/soul Cover

Bandets website

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 
 
CARLSBERGS ØL-APP

Skisæsonen er over os, og for de der ikke har mulighed for at komme på ski i år, har Drop Inn en overraskelse. Download Carlsbergs App og få gratis øl.
Læs mere her


TIL GRIN PÅ DROP INN

Mød nogle af Københavns sjoveste mennesker, når vi inviterer til stand up den 4. marts.

 
DKs største funk bigband

Med sine 13 blæsere, rytmegruppe og sanger leverer Danmarks første, største og ældste funk bigband MI22 et unikt show den 6. marts. Læs mere her